x

EyeQ tilbage til november

EyeQ tilbage til november

Det første kuld af tv-skabte popstjerner, kendt under navnet EyeQ, udsender den 25. november deres andet album ”Be Okay”, efterfølgeren til sidste års ”Let It Spin”. Og tøserne Julie, Louise, Sofie og Trine har selv været inde over sangskrivningen, eller som pladeselskabet lidt ufrivilligt komisk skriver i pressemeddelelsen: ”nu med egne sange...”.

I øvrigt står der i pressemeddelelsen, at: ”vokalarbejdet er udført 100% af EyeQ”, hvilket er lidt underligt, at der skal gøres specielt opmærksom på, men lad det nu ligge.

Første single fra albummet bliver titelnummeret, der udsendes den 4. november. Af andre sangtitler kan nævnes ”You Got What It Takes” (som næsten var, hvad deres debutsingle hed), ”Ejected”, ”Easy Come, Easy Go” (man fristes til at antyde et muligt selvbiografisk element) og den skarpt betitlede ”Close But Far”.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA