x

Björk, Sting og Dylan nomineret til Oscars.

Björk, Sting og Dylan nomineret til Oscars.

Mens filmverdenen var ved at gå bagover over Gladiators tolv nomineringer til Oscars, er der også en del at glæde sig over for musikkens verden. Blandt de nominerede til Bedste Originale Sang er nemlig prominente navne som Björk, Bob Dylan og Sting.

Björk er nomineret for sin duet med Thom Yorke "I've Seen It All" fra "Dancer in the Dark", mens Bob Dylan er nomineret for sin "Things Have Changed" fra "Wonder Boys". Sting har sammen med David Hartley skrevet musikken til den nye Disney-tegnefilm "Kejserens Nye Flip", der netop har fået premiere herhjemme. Herfra er sangen "My Funny Friend And I" nomineret. I samme kategori er Randy Newman nomineret for "A Fool In Love" (fra "Meet the Parents") og Jorge Calandrelli, Tan Dun og James Schamus for "A Love Before Time" (fra "Tiger på Spring, Drage i Skjul").

Oscarstatuetterne uddeles fra The Shrine Auditorium i Los Angeles d. 25. marts.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA