Nyhed

Nyt album fra L.O.C. den 28. april

Århus-rapperen klar med det andet udspil "Inkarneret"

Den 28. april udsender Liam O’Connor sit andet soloalbum med titlen "Inkarneret". Albummet indeholder 13 nye sange, der blev valgt ud af 40 mulige fremstillet på bare 18 måneder. Albummet er hovedsageligt produceret af Rune Rask og Troo.L.S., der også producerede L.O.C.'s debut "Dominologi", og gæstes blandt andet af Troo.L.S., U$O og Jokeren.

Tekstmæssigt er ego’et stadig i front, med tekster, der omhandler alt fra eks-kærester til søvnløshed, sindslidelser, byture, kriminalitet og livet som 23-årig.

Første singleudspil "Pop Det Du Har" kan høres i radioen fra den 30. marts, hvor også L.O.C.'s hjemmeside www.loc.nu genåbnes. En mindre turné igangsættes her i foråret, og en større landsdækkende følger i sommeren og efteråret.


ANNONCE