Nyhed

Green Day melder sig også med gratis antikrigs-sang

Download den akustiske "Life During Wartime" i mp3-format

De amerikanske nu-punkere Green Day har nu også meldt sig med en gratis antikrigs-sang. Sangen er indspillet solo og akustisk af guitaristen og sangeren Billy Joe Armstrong og har titlen "Life During Wartime"

Download "Life During Wartime" herfra

Green Days bassist Mike Dirnt har også indtalt en audio-besked på den officielle hjemmeside, i den siger han: "For det første, stop denne krig, da det ikke er min krig, og det er ikke vores krig. Jeg vil ikke følge med på tv, det er der ingen af os, der vil. Vi vil ikke støtte den på nogen måde. Vi vil kun koncentrere os om vores musik og prøve at sætte noget positivt ud i verden. Til alle derude: gør, hvad I gør, og hav det sjovt, mens I gør det og prøv at leve jeres liv. Støt ikke det lort, der forgår i verden. Bliv bare ved med at gøre, hvad I gør."


Green Day er for tiden i studiet med Iggy Pop for at indspille nye sange til Pops kommende album; billedet stammer fra indspilningsprocessen.


ANNONCE