Nyhed

Bruce Springsteen er gået guld

Den seneste plade fra "The Boss" har allerede solgt guld

"Working On A Dream", der udkom mandag den 26. januar 2009 på Sony Music/Columbia Records, er Bruce "The Boss" Springsteens seneste pladeudgivelse, og den er allerede gået guld.

Bruce Springsteen har i løbet af sin meget lange og imponerende musikkarriere modtaget 18 Grammy Awards og et hav af andre priser både i anerkendelsen af hans virke som solo-kunstner og i forbindelse med Springsteens samarbejde med The E Street Band. Her på GAFFA gav vi "Working On A Dream" fire ud af seks stjerner, og skrev blandt andet om pladen:

"Han hylder livets muligheder og kærligheden med en samling melodier, der dels bygger videre på de popudkast, han med svingende held introducerede sidst (...) Melodimæssigt er det langt hen ad vejen musik, der i sin umiddelbare og ubesværede form går lige ind, og med et tæt E-Street Band, der forbilledligt følger festoplæggene fra deres boss – også når der er dømt kopi af 60’ernes Orbison, Byrds og Beach Boys."


Bruce Springsteen og hans utrættelige E Street Band giver koncert i Messecenter Hernings Outdoor Arena onsdag den 8. juli. På GAFFAbillet.dk sælger vi i øjeblikket en særlig koncertrejse, der ud over koncertbilletten indeholder bustur t/r København-Herning, mad, drikkevarer og snacks på turen og ikke mindst det nye album, "Working On A Dream".

ANNONCE