Nyhed

MTV Video Music Awards 2003-vinderlisten

Tre priser til Beyoncé, Justin og Coldplay

Natten mellem torsdag og fredag (dansk tid) uddelte MTV igen deres årlige Music Video Awards. Aftenens vært var komikeren Chris Rock, der i vanlig stil fik langet ud til højre og venstre, men som dog klogeligt og bevidst valgte at lade Eminem gå fri.

Showet åbnede med en coverversion af ”Like A Virgin” fremført af Britney Spears og Christina Aguilera iført brudekjoler, selvsamme sang og påklædning, Madonna åbnede det allerførste MTV Video Music Awards-show med tilbage i 1984. Derefter kom Madonna selv ind på scenen iført kjole og hvidt og fremførte sin seneste single ”Hollywood”. En udveksling af tungesekret (se billede) blev det også til, pop-dronningen og de to prinsesser imellem, inden Missy Elliott også gæstede sammenrendet.

Blandt de øvrige optrædende var Good Charlotte (som Rock kaldte en middelmådig udgave af Green Day), Christina Aguilera, der gav sin ”Dirrty” med hjælp fra Redman, og Jane’s Addiction-guitaristen Dave Navarro, Mary J. Blige med 50 Cent og Method Man, Coldplay, som Justin Timberlake introducerede som ”the greatest band in the world”, 50 Cent (i sit femte sæt tøj!) med gæstemedvirken af Snoop Dogg. Beyoncé gav, iført et nydeligt lille guldsæt, en optræden, der kunne få enhver rask dreng til at holde sig vågen til klokken 5. Metallica lukkede showet med et guitar-intro-medley af Lenny Kravitz' ”Are You Gonna Go My Way”, Nirvanas ”Smells Like Teen Spirit”, The White Stripes’ “Seven Nation Army” og Michael Jacksons “Beat It”, før de tæskede gang i deres seneste single “Frantic” fra albummet "St. Anger".


Den komplette vinderliste ser således ud:

Best Video: Missy Elliott “Work It”
Best Male: Justin Timberlake “Cry Me A River”
Best Female: Beyoncé “Crazy In Love”
Best Rap: 50 Cent “In Da Club”
Best Group: Coldplay “The Scientist”
Best R&B: Beyoncé “Crazy In Love”
Best Hip-Hop: Missy Elliott “Work It”
Best Dance: Justin Timberlake “Rock Your Body”
Best Rock: Linkin Park “Somewhere I Belong”
Best Pop: Justin Timberlake “Cry Me A River”
Best New Artist: 50 Cent “In Da Club”
Best Video From A Film: Eminem “Lose Yourself”
MTV2 Award (fundet ved publikumsafstemning): AFI ”Girls Not Gray”
Viewers Choice (fundet ved publikumsafstemning): Good Charlotte ”Lifestyle Of The Rich And Famous”
Breakthrough Video: Coldplay “The Scientist”
Best Direction: Coldplay “The Scientist”
Best Choreography: Beyoncé “Crazy In Love”
Best Special Effects: Queens Of The Stone Age “Go With The Flow”
Best Art Direction: Radiohead “There, There”
Best Editing: The White Stripes “Seven Nation Army”
Best Cinematography: Johnny Cash “Hurt”
Lifetime Achievement Award: Duran Duran


Showet kan ses eller genses gentagne gange over weekenden på MTV.


ANNONCE