"No Line On The Horizon" får flotte anmeldelser i USA og England, men en mere blandet modtagelse herhjemme
Som den opmærksomme musikelsker nok har opdaget, udgiver U2 i dag deres 12. studiealbum, "No Line On The Horizon". Et album, der har fået en noget blandet kritik. En række toneangivende internationale medier er yderst tilfredse med albummet, mens det får en lidt mere forbeholden modtagelse herhjemme.
Således giver USA's store musikmagasin Rolling Stone de maksimale fem stjerner, og det samme gælder Englands store musikblad Q Magazine. Et andet markant amerikansk musikblad, Blender, giver ligeledes fem ud af fem stjerner, mens et andet stort engelsk musikmagasin, Mojo, giver fire ud af fem stjerner, og ugebladet NME uddeler syv ud af ti point.
I Rolling Stone skriver David Fricke blandt andet, at U2's nye album er deres bedste siden 1991's "Achtung Baby" og roser Bonos lidt underspillede og denne gang ikke så selvpromoverende stil i forhold til gruppens øvrige tre medlemmer. Q Magazine skriver ligefrem, at albummet muligvis er gruppens bedste til dato.
Herhjemme er modtagelsen lidt mere kølig. BT uddeler således kun to ud af seks stjerner, og Berlingske Tidende og Ekstra Bladet tre ud af seks stjerner. Politiken og Metro Express/Soundvenue tildeler dog "No Line On The Horizon" fire ud af seks stjerner. Information uddeler ikke stjerner, men er forholdsvis positiv. Og GAFFA og Jyllands-Posten giver fem ud af seks stjerner.
I BT skriver Steffen Jungersen blandt andet, at albummet er "... en forbandet frustrerende og flakkende udgivelse, hvilket formentlig ikke mindst skyldes, at ingen af de tre lidet kompatible producere Brian Eno, Daniel Lanois og Steve Lillywhite har haft mod til at skære igennem og fortælle Bono og co., at det hér simpelthen ikke er godt nok!" I Ekstra Bladet anmelder Thomas Treo under overskriften "Udbrændt supertanker". I Berlingske Tidende skriver Thomas Søie Hansen blandt andet: "Mestendels er Bonos pen desværre for banal, i grunden uinteressant. Men stedvist får de alligevel vinger af hans vokal, som bærer lidt af den ild og begynderarrogance, fans og fæ har elsket siden U2-æraens første vår."
GAFFAs Lars Löbner Jeppesen er anderledes begejstret og konkluderer i sin femstjernede anmeldelse: "Resultatet er en sejrrig samling ambiente, atmosfæriske og voksende sange med en ulmende underverden af organiske samples og sonisk konfekture. Det er noget af en triumf, at U2 denne gang ikke lyder kalkulerende mod stadions, men derimod sigter efter noget så intimt som høretelefoner."
