x

Ben Harper og Relentless7 udgiver album

Ben Harper og Relentless7 udgiver album

Sangeren og sangskriveren Ben Harper formede sidste år et nyt band med blandt andet kollegaen og vennen Jason Mozersky, efter at denne havde været med på Ben Harper-albummet "Both Sides Of The Gun". Ben Harper & Relentless7 er nu klar med et debutalbum, der udkommer den 5. maj.

Den nye gruppe med Ben Harper i spidsen debuterede offentligt i forbindelse med det amerikanske velgørenhedsshow "Get Out The Vote" sidste år sammen med bands som Beastie Boys og Tenacious D. Og tidligere i denne måned spillede Ben Harper & Relentless7 til endnu et stort anlagt show samme med blandt andre Ringo Starr og Eddie Vedder, så banen er kridtet for den nye konstellation. 

Det er dog absolut ikke første gang, den erfarne Ben Harper udgiver et album. Sangeren har hele ti albums og en række live-udgivelser bag sig over en lang og succesfuld karriere. Forsangeren fortæller selv om samarbejdet med lyden i det nye band til Rollingstone.com:

"Det er den lyd, som jeg har ledt efter og har søgt i mit sind. Vi har på skrift sparket hinanden i røven på den mest nænsomme måde, for at skubbe dette her et nyt sted hen. [...] Jeg læner op af Relentless7s musikalske smag, ligesom de læner sig op af min."

Der er høje forventninger til den erfarne sanger og sangskriver, der med det nye band tager udgangspunkt i en blues- og rocklyd. Ben Harper & Relentless7 udgiver deres første album "White Lies For Dark Times" i næste uge, hvor fans selv kan få syn for sagn.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA