Nyhed

Erykah Badu til Danmark

Spiller i Falconer Salen den 4. december. Billetsalg fra på mandag.

Den amerikanske soul-original Erykah Badu fra Dallas, Texas gæster Danmark. Torsdag den 4. december vil hun optræde i Falconer Salen kl. 20:00.

Med sin helt særlige, markante stemme og sound, en fabelagtig musikalitet og en revival af black roots-idealer bragede Erykah igennem lydmuren i 1997 med debutalbummet Baduism, som nåede en andenplads på den amerikanske R&B-hitliste.

Baduism blev hurtigt efterfulgt af et livealbum, men siden har Erykah Badu givet sig god tid. Mama’s Gun udkom i slutningen af 2000, og efter endnu knap tre års ventetid kom Worldwide Underground så på gaden midt i denne måned.


Badu har kun tidligere besøgt Danmark én gang, nemlig på Roskilde Festival i 2002. Billetsalget starter på mandag (den 29. september) kl. 10:00 på www.billetmaskinen.dk (70 110 130), i alle TDC-butikker, og i Sex Beat Records (Kbh.) (33 12 82 92).

(Billede: Robert Maxwell)


ANNONCE