Nyhed

Keane i Det Kongelige

Den engelske trio optræder i Det Kongelige Teater 23. juni

Når Keane vender tilbage til København i slutningen af juni, er det for at give koncert i noget anderledes omgivelser, end de er vant til. Bandet er nemlig blevet inviteret til at optræde i Det Kongelige Teater, hvor de vil byde på materiale fra deres tre studieudgivelser.

Efter en stressende periode i 2006 efter udgivelsen af "Under The Iron Sea", hvor frontmanden Tom Chaplin måtte lade sig indlægge, vendte bandet året efter tilbage til sangskrivningen med en ny tilgang, der lagde mindre vægt på Chaplins klaverspil og begyndte at inkludere forskellige guitarer. Resultatet udkom i 2008 under titlen "Perfect Symmetry", der fortsat er den seneste udgivelse fra de tre englændere.

Så det er med den samt hits som "Everybody's Changing" og "Is It Any Wonder?" i bagagen, at Tom Chaplin, Tim Rice-Oxley og Richard Hughes dukker op i København 23. juni for at give koncert. Tidligere har gruppen spillet i Vega, Valby og KB Hallen, men denne gang er det altså blevet tid til at rykke i royale omgivelser.


Keane kan opleves i Det Kongelige Teater 23. juni, og billetsalget starter torsdag 14. maj klokken 10:00 via Billetnet.dk.

ANNONCE