Nyhed

Nyt Massive Attack-album til februar

Det længe ventede femte studiealbum er på gaden primo 2010

Som vi skrev forleden, udgiver Massive Attack alias 3-D og Daddy G 6. oktober en ny ep med titlen "Splitting The Atom" med gæstevokaler af Tunde Adebimpe (TV On The Radio), Martina Topley-Bird og Guy Garvey (Elbow) samt Massive Attacks faste "gæste"-sanger Horace Andy.

Nu kan top40-charts.com så oplyse, at Massive Attacks længe ventede femte studiealbum udkommer til februar. Dette album skulle have gæstevokaler af Damon Albarn (Blur, Gorillaz med flere), Hope Sandoval (Mazzy Star og Hope Sandoval & The Warm Inventions) og førnævnte Tunde Adebimpe, Martina Topley-Bird og Guy Garvey. For de sidstnævnte to vokalisters vedkommende gælder det, at de medvirker på originaludgaverne af de sange, som optræder i remixet form på førnævnte ep.

Tracklisten til "Splitting The Atom"-ep'en er som følger:


Splitting The Atom (vokal: Horace Andy)
Pray For Rain (vokal: Tunde Adebimpe)
Psyche (vokal: Martina Topley-Bird, dub-remix af Van Rivers & The Subliminal Kid)
Bulletproof Love (vokal: Guy Garvey, remix af Christoff Berg)

Massive Attack optræder i øvrigt i Falconer Salen i København 19. oktober

 


 

ANNONCE