Nyhed

Viggo Mortensen udsender nyt album

Multikunstneren fra Ringens Herre kan også musicere

Den danskfødte Hollywood-stjerne Viggo Mortensen, der blandt andet kendes fra "Ringenes Herre"-filmene, udsender den 5. december sit femte album. Albummet har fået titlen "Pandemoniumfromamerica" og er ligesom de foregående en samling eksperimenterende sange, digte og instrumentalnumre.

Det kommende album gæstes blandt andet de tre hobitter Billy Boyd, Dom Monaghan og Elijah Wood fra "Ringenes Herre" samt af guitaristen Buckethead, der også spiller i Axl Roses nye version af Guns N' Roses.

Udover skuespillet og musikken mestrer Mortensen også billedkunsten, fotografiet og digtning. Den tredje og sidste "Ringenes Herre"-film "Kongen Vender Tilbage" får premiere den 17. december.

Tracklisten ser således ud:
"Den Gang Jeg Drog Af Sted"
"Back To Babylon"
"Pandemoniumfromamerica"
"Gone"
"They Ate Your Family"
"I Want Mami"
"Red River Valley"
"Leave It"
"Holyhead"
"Fall Of Troy"
"Shadow"
"Cuba On Paper"
"Maybe"
"Half Fling"


Se mere på www.percevalpress.com


ANNONCE