x

Ricky Martin i klammeri med bodyguards

Ricky Martin i klammeri med bodyguards

Den amerikanske popstjerne Ricky Martin havde et kedeligt sammenstød med den brasilianske præsident, Fernando Henrique Cardoso´s bodyguards søndag. ifølge en artikel i det tyske sladderblad Sonntag, ville den charmerende Puerto Ricansk-fødte sanger skyde genvej til sit hotelværelse, ad en sjældent benyttet korridor. Imidlertid var denne spærret af nogle kradsbørstige bodyguards for den føromtalte brasilianske præsident – præsidenten spiste aftensmad lidt længere nede af korridoren, sammen med den franske premierminister Lionel Jospin.

Ricky Martin skældte og smældte og tiggede og bad – lige meget hjalp det, den snart 30-årige sanger måtte lade sig brutalt afvise, præcis som mange af hans egne fans så ofte er blevet afvist af HANS bodyguards. Martin var i Brasilien for at medvirke i et tv-portræt om sig selv – for den brasilianske station Globo i Rio.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA