Nyhed

Grammy-nomineringer offentliggjort

Beyoncé, Jay-Z, Outkast og Pharell Williams har flest nomineringer

I går blev de nominerede til den prestigefyldte amerikanske musikpris Grammy offentliggjort ved en pressekonference i Beverly Hills.

Beyoncé, Jay-Z, Outkast og Pharrell Williams (fra producerduoen The Neptunes) fører med seks nomineringer hver, mens Missy Elliott, Eminem, Evanescence, 50 Cent, Chad Hugo (anden halvdel af The Neptunes), Ricky Skaggs, Justin Timberlake, Luther Vandross og afdøde Warren Zevon ligger lige bagved med hver fem nomineringer.

Der er hele 105 kategorier i Grammy-uddelingen, heriblandt for klassisk musik og emner som bedste tekniker, bedste omslag og bedste genudgivelse. De nominerede i de kategorier, der nok vil være størst fokus på, er flg.:


Record of the Year (i betydningen "single"):
Beyoncé feat. Jay-Z: "Crazy In Love"
Black Eyed Peas med Justin Timberlake: "Where Is The Love?"
Coldplay: "Clocks"
Eminem: "Lose Yourself"
Outkast: "Hey Ya!"

Album of the Year:
Missy Elliott: "Under Construction "
Evanescence: "Fallen"
Outkast: "Speakerboxxx/The Love Below"
Justin Timberlake: "Justified"
The White Stripes: "Elephant"

Song of the Year:
Christina Aguilera: "Beautiful"
Luther Vandross: "Dance With My Father"
Avril Lavigne: "I'm With You"
Warren Zevon: "Keep Me In Your Heart"
Eminem: "Lose Yourself"


Best New Artist:
Evanescence
50 Cent
Fountains Of Wayne
Heather Headley
Sean Paul

I øvrigt er tidligere president Bill Clinton og fru Hilary også nomineret, Bill for "Best Spoken Word Album For Children" og fru Hillary for "Best Spoken Word Album".

Priserne uddeles 8. februar i The Staples Center i Los Angeles. Se den fulde liste over de nominerede på http://www.grammy.com. Ved dette års uddeling blev Norah Jones i øvrigt den store topscorer med i alt fem priser.


Til og med 7. december kan du stadig være med til at vælge årets navne i GAFFAs læserafstemning. Stem her.

ANNONCE