Nyhed

Spil Dansk Dagen laver En Rute I Byen

Fem spillesteder i København er gået sammen om at lave en koncertrute, hvor blandt andre Klondyke og PowerSolo kan opleves

Den tilbagevendende event Spil Dansk Dagen sætter fokus på dansk musik via op til 1.000 arrangementer og initiativer i løbet af dagen. Nu er fem københavnske spillesteder gået sammen om at lave en speciel billet, der giver adgang til otte koncerter med danske navne som blandt andre PowerSolo.

Det vil blive vist et bred udsnit af den danske musikscene, hvor genrer som blues, rock, pop, jazz, punk og folk på de forskellige spillesteder, Huset i Magstræde, MoJo, The Rock, Drop Inn og Lades Kælder, der også hver giver en gratis øl til den heldige billetindehaver.

Blandt grupperne kan Klondyke, Coclear og Det Ny Tonefilmsorkester nævnes som nogle af de udøvende kunstnere, der kan opleves på turen det københavnske byliv på Spil Dansk Dagen. PowerSolo (billedet) kan også opleves på den etablerede rute og optræder med deres nye album "BloodSkinBones" i baghånden. Da albummet udkom i foråret, var GAFFAs anmelder begejstret for den skæve gruppe og gav albummet fire stjerner med ordene:


"Albummet er ét langt orgie af iørefaldende omkvæd, uventede genrereferencer - til psykedelisk rock, easy listening, dub, british invasion, sømandssange, hvad som helst - og fandenivoldsk energi. Ikke alle sange står lige stærkt, og Jeppesens vokal kommer undertiden til kort, men det er skønhedspletter på et skønt rockalbum. Ingen tvivl: Hvis ikke PowerSolo fandtes, blev vi nødt til at opfinde dem."

PowerSolo kan sammen med de andre syv annoncerede bands opleves til Spil Dansk Dagen på ruten rundt i det københavnske den 29. oktober.

Programmet for "En Rute I Byen":


The Rock: 

kl. 20:30 - COCLEAR - (HardPop)

kl. 21:30 - Power Solo - (rock)


kl. 23:00 - Stakkels Jim - (rock)

MoJo Blues Bar: 

kl. 21:30 - Spil Dansk Blues Jam ved Morten Lunn & Martin Olsen - (blues)


Huset  I Magstræde: 

kl. 19:30 - Det ny Tonefilmsorkester - (orkester-filmmusik) - i Planeten

kl. 22 - Klondyke - (folkrock) - i Musikcaféen


DROP-INN: 

kl. 22.30 - Claes Cem feat Kit Flensted - (folk/pop)   

Lades Kælder: 


kl. 22 - White Trash - (Jazz / Eksperimental / Death metal)

 

ANNONCE