Nyhed

Dizzy Mizz Lizzy til Nord-Als

Den gendannede gruppe tilføjer endnu en festival til programmet

Festivalsæsonen begynder at tage form for Dizzy Mizz Lizzy, der nu også kan tilføje Nord-Als Festivalen til listen over festivaler, de vil besøge til sommer. Koncerten kommer samtidig til at fungere som en jubilæumskoncert for festivalen, der fylder 30 i 2010.

Arrangørerne har nemlig valgt ekstraordinært at starte festivalen torsdag 10. juni, hvor Dizzy Mizz Lizzy er hentet ind for at hjælpe med til at fejre festivalens 30 års jubilæum, inden den egentlige festival sparkes i gang.

Navnene til denne del af festlighederne er allerede ved at falde på plads, og indtil videre har Rasmus Seebach, Backseat, Rugsted og Kreutzfelt og Big Fat Snake sagt ja til at gå på scenen fredag, mens Thomas Buttenschøn, Papkasseshow, Lis Sørensen, Oysterband, Anne Linnet, The Storm og Thomas Helmig kan opleves om lørdagen.


Nord-Als Festival 2010 afvikles i dagene 10. - 12. juni, og billetsalget er begyndt i dag mandag den 16. november via GAFFA Live.

ANNONCE