Nyhed

Vind Becks kanin i aparte konkurrence

Sangerens gnaver trænger til nyt hjem

Beck har valgt en noget aparte præmie i en konkurrence, der afholdes på sangerens hjemmeside. Konkurrencen finder sted i forbindelse med udgivelsen af "Sea Change"-dvd'en, der blandt andet indeholder seks musikvideoer fra Becks seneste album, og den noget anderledes præmie er stjernens egen kanin.

Kæledyret med navnet Rocket er ifølge Beck blevet rastløs af at leve i Hansen-hjemmet, og søger derfor en ny ejer. For at deltage i konkurrencen om den bette hvide gnaver, der medvirkede i musikvideoen til "Lonesome Tears", skal man skrive, hvorfor ens hjem ville være det ideelle for Rocket.

Se mere på http://www.beck.com.


ANNONCE