x

Converge til Roskilde

Converge til Roskilde

Alt imens der blev delt priser ud i Amager Bio til dette års udgave af Danish Metal Awards, var der også tid til, at folkene bag Roskilde Festival kunne offentliggøre et metalnavn til årets Roskilde Festival. Valget faldt op amerikanske Converge, der siden 1994 har udsendt plader med aggressiv og hyperkompliceret metal.

Bandets seneste udgivelse hedder "Axe To Fall", der af Pitchfork blev kaldt bandets mest toneangivende album i en anmeldelse, hvor bandet bliver kaldt Black Flag for en ny generation. Selvom punken og hardcore-inspirationen kan høres, er musikken dog langt mere kompliceret til det punkt, hvor bandet er blevet beskrevet som mathcore.

Bandet er nu blevet tilføjet til årets Roskilde-program, og der er naturligvis stadig masser af navne på vej. I en pressemeddelelse fremgår det, at festivalen efter at have tilføjet et metalnavn i næste uge vil gå i en helt anden retning og vende blikket mod "de fjernere strande og luftlag og håber på at hente lidt godter hjem derfra".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA