x

Danish Metal Awards er uddelt

Danish Metal Awards er uddelt

Lørdag blev Danish Metal Awards uddelt i Amager Bio. GAFFAs udsendte reporter har skrevet en lang reportage fra showet, så lad os her nøjes med at opsummere, hvem der vandt i de forskellige kategorier. Og det var som følger, i kronologisk rækkefølge:

Årets Metal Video: Michel Winkler og Marius Budu for Hatesphere: "To The Nines"

Årets Metal Talent: Scarred By Beauty
 
Årets Metal Cover: Michel Winkler og Marius Budu for The Psyke Project: "Dead Storm"

Årets Metal Produktion: Jacob Hansen og Kim Olesen for Anubis Gates: "The Detached"

Årets Metal Debut: Supercharger: "Handgrenade Blues"

Årets Internationale Metal Album: Mastodon: "Crack The Skye"

Hædersprisen: D-A-D (billedet)

Publikumsprisen/The Jack: StaRRats

Årets Metal Album: Hatesphere: "To The Nines"

Årets største prissluger, Jonathan Albrechtsen, forsanger i Hatesphere og Scarred By Beauty kommenterer:

– Jeg er så glad og stolt! Jeg er gladest for talentprisen, da Scarred By Beauty er mit primære band. Men det betyder også rigtig meget for os i Hatesphere at blive anerkendt i den nye konstellation. DMeA er et fantastisk og unikt arrangement, der virkelig hylder miljøet.

Hvad er planerne for Hatesphere nu?

- Vi tager på USA-turné her i foråret. Det er første gang, vi skal derover, og vi skal blandt andet spille sammen med The Black Dahlia Murder. Det bliver kæmpestort!

I løbet af aftenen var der kortere koncerter med Artillery, Scarred By Beauty, Mnemic og The Burning og en længere koncert med svenske Meshuggah.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA