Nyhed

Nyt Hardrock-arrangement i Horsens

I Horsens vil man nu prøve at satse på andet end de store internationale navne, og det musikalske fokus bliver på den hårde rock

Den 10. april åbnes der i Horsens for et tilbagevendende arrangement, der er blevet døbt Hard Rock Horsens. Filosofien er at få de lokale bands ud af busken og op på scenen, så den musikalske arv fra bands som de gamle heavyrockere Pretty Maids og det symfoniske rockorkester Den Gamle Mand Og Havet kan videreføres.

Med til konceptet hører også et at arrangørerne bag Hard Rock Horsens vil få netop de mere rutinerede kræfter fra den hårdere del af den lokale rockscene til at give koncerter.

Hard Rock Horsens skal altså stå sin prøve i midten af april, og til det første arrangement er der følgende hovednavne på plakaten; føromtalte Pretty Maids, AC/DC-coverbandet Back In Black og Thrash Metal-bandet Bombload. Men inden skal tre uprøvede bands, frisk fra øvelokalerne, give deres bud på hård rock anno 2010, og det har de hver 25 minutter til at gøre.


De håbefulde bands deltager i konkurrencen Hard Rock Horsens Band Battle, hvor de tre foretrukne bands bliver udvalgt, og de nye bands, der skal optræde den 10. april bliver allerede offentliggjort på Hard Rock Horsens' hjemmeside den 15. marts.

Derudover vil opvarmingsnavnene senere få støtte fra Hard Rock-arrangørerne, hvilket blandt andet betyder promotion af bandet og en liveoptagelse af deres optræden.

Horsens Ny Teater lægger scene til, og billeter kan købes via GAFFA Live


ANNONCE