x

Public Enemy sænker forventningerne for fan-finansieret album

Public Enemy sænker forventningerne for fan-finansieret album

Idéen er god, men betalingen går langsomt, så Chuck D og resten af Public Enemy, har måttet skrue ned for forventningerne om, hvad deres fans er villige til at betale for at finansiere af gruppens næste plade.

Da Public Enemy i slutningen af sidste år indgik en aftale med websiden Sellaband om at samle penge ind til finansiering af deres næste udgivelse, var målet at samle små 1,4 millioner kroner. Nu, et halvt års tid efter, har Public Enemy skruet forventningerne ned til godt 400.000 kroner, altså under en tredjedel af det oprindelige mål. Denne kraftige reduktion skyldes, blandt andet, at Sellaband har indset, at det ville tage for lang tid at indsamle det oprindelige beløb.

Som Sellaband siger i en udtalelse: "Vi har lært at fan-fanansieringsmodellen stadig ikke er fuldt udviklet. Som et resultat af dette vil det tage for lang tid at samle 1,4 millioner, om end det er muligt".

Desuden er Sellaband nået til den konklusion, at udgifter til salg og markedsføring ikke bør indgå i deres fundraising-budget. Af de godt 400.000 kroner til indspilning af pladen har Chuck D og hans bande indtil nu indsamlet 305.000 kroner – så med lidt hjælp fra deres fans er der ikke langt igen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA