Nyhed

50 Cent i Forum d. 13. august kl. 20

Oplev den stadig levende eks-ganster og rapper på dansk jord

Den multi-platinsælgende rap-artist 50 Cent gæster Forum d. 13. august kl. 20.

50 Cent er original gangsta – det lægger han ikke skjul på. Igennem hans tekster, holdninger og påklædning fortæller han historien om 50 Cent – den forældreløse dreng, der udlevede den amerikanske drøm og rejste sig fra narkomiljøets støvede gader i Queens, New York til at blive en multi-platinsælgende rap-artist.

50 Cent – født Curtis Jackson – startede en kriminel løbebane fra tidlig alder, men sideløbende har han rappet løs og skrevet flere talentfulde rap-tekster.
Det var bootlegen, der gik under navnet ”Red, White And Blue”, med ”lånte” materialer fra artister som Jay-Z og Raphael Saadiq, der fangede en prominent MC fra Detroits ører.
Han blev signet til Shady Records af Eminem, og som de siger ”over there” – the rest is history – well, hip hop history!


50 Cent gæstede sidst Danmark i september sidste år, hvor han gav koncert i Valby Hallen - en koncertoplevelse af de ringere efter GAFFA.dk's anmelder Nanna Balslevs opfattelse:

Der var lagt op til årets største gangstaparty, da hiphopscenens svar på Mike Tyson gæstede Valby Hallen. Desværre viste 50 Cents opspændte show sig at være hårdtpumpet form og intet indhold.

Lad os håbe, at rapperen leverer varen bedre til sommer.


Billetsalget starter 13. april, billetter kan købes hos
BilletNet:http://www.billetnet.dk, tlf. 70 15 65 65

ANNONCE