x

Alicia Keys til Midtfyns Festival

Alicia Keys til Midtfyns Festival

Som GAFFA.dk fortalte forleden, manglede Midtfyns Festival et par store navne mere til årets program, som var lige om hjørnet. Nu er sløret løftet for det ene: Det bliver den amerikanske, klaverspillende R&B-superstjerne Alicia Keys.

Alicia Keys spiller også, som ligeledes tidligere omtalt på GAFFA.dk, en eksklusiv koncert på Det Kgl. Teater 16. juni – første rytmiske koncert dér siden The Whos "Tommy"-musical i 1970 og den første "rigtige" rytmiske koncert overhovedet – men den koncert blev udsolgt på kun 16 minutter. De mange, der gik forgæves, får dermed et plaster på såret, og Midtfyn må også siges at have kapret et hovednavn af format.

Alicia Keys spiller på Midtfyns Rockscene torsdag 24. juni kl. 21, formodentlig primært med sange fra sine to album "Songs In A Minor" (2001) og "The Diary Of Alicia Keys" (2003).

Midtfyns Festival vil i de kommende dage offentliggøre endnu et par store navne.

Blandt de andre kunstnere, som er offentliggjort til årets Midtfyns Festival i Ringe fra 22. til 26. juni, er Faithless, Air, Cardigans, Blondie, Sean Paul, Sugarhill Gang, Starsailor og Deep Purple. De danske navne tæller bl.a. Tim Christensen, TV-2, Kim Larsen og Kashmir.

På Klub GAFFA kan du købe billetter til Midtfyn med rabat. Kun kr. 775,- mod normalprisen 875,-.

Læs mere på klub.gaffa.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA