x

GAFFA dækker Skive Festival

GAFFA dækker Skive Festival

Festivalen, der tidligere hed Skive Beach Party, har som bekendt skiftet navn til Skive Festival, og er i år endnu mere ambitiøs end nogensinde med internationale navne som Rammstein, Green Day, Gossip, Mika og White Lies. Sidste år besøgtes Skive Festival af 25.000 gæster, hvilket gjorde den til en af landets største.

Festivalen er godt i gang, og GAFFA er naturligvis på pletten. Lige nu spiller danske Raveonettes på scene to, hvor man kan stå på stranden i sandet ganske tæt på scenen i et vejr, der er fuldkommen perfekt til en dansk festival. Ifølge vejrudsigten skulle det fine vejr holde festivalen ud. Skive Festival slutter lørdag, og der er stadig både partout- og enkeltdagsbilletter til salg.

I aften byder blandt andet på et gensyn med Joan Jett & The Blackhearts, danske Mew og amerikanske Green Day, der ifølge planen går på den nye kolossale scene to i modsat ende af pladsen klokken 21.45.

Festivalen byder også på mange danske navne som C. V. Jørgensen, Nephew, Dúné, Rasmus Seebach, Dizzy Mizz Lizzy og TV-2.

Læs mere på www.skivefestival.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA