Nyhed

Ny Four Tet single/dvd og live-cd-r

Kieran Hebden byder på masser af videoer, remix og b-sider samt en koncertoptagelse fra København.

Idag udkommer den tredje og sidste single fra Four Tets roste 2003-album "Rounds", der blandt andet var et hit hos tour-kammeraterne i Radiohead. "My Angel Rocks Back And Forth" udgives på 12” vinyl og en speciel cd/dvd, der foruden titelnummeret, b-sider og remix også indeholder alle fire Four Tet videoer produceret til dato. På trods af at være ganske ny har videoen til "My Angel Rocks Back And Forth" allerede vundet et trofæ ved en prisuddeling. Instruktør Woof Wan-Bau fik således æren af at modtage Public Choice-prisen ved The British Animation Awards 2004 i marts.

Da GAFFA for nylig talte med Kieran Hebden, der er manden bag Four Tet, spurgte vi om hans syn på sammenhængen mellem hans musik og musikvideoer.
- Videoer er ikke noget, jeg tænker over, mens jeg laver musikken. Det er mere en slags eftertanke. Jeg allierer mig som regel bare med venner og folk, jeg render ind i, som er interesserede i at arbejde med min musik. Jeg ved ingenting om at lave videoer, og jeg mener, at kreative kompromiser ofte er en dårlig ting, så jeg giver bare instruktørerne en sang, og så finder de på noget, de synes, der passer til musikken. Jeg vil helst ha’, at de får mulighed for at bringe deres idéer til live, uden at jeg - eller nogen andre for den sags skyld - forstyrer dem og forsøger at blande sig. Vi har kun lavet fire Four Tet videoer i alt, og det har været sjovt. Klippet til "My Angel Rocks Back And Forth" er jeg specielt tilfreds med. Jeg synes, det er en rigtig interessant video, og jeg er rigtig glad for, at den blev lavet, og at vi har haft mulighed for at udgive en DVD med den.

Tracklisten til "My Angel Rocks Back And Forth" er som følger:


12”-udgaven
1. My Angel Rocks Back And Forth 
2. My Angel Rocks Back And Forth (Four Teas On English Time – Icarus Remix)
3. First Thing/Chia (The Space Between 3 And 7 – Isambard Khroustaliov Remix) 
4. I’ve Got Viking In Me 
5. All The Chimers

Cd/dvd-udgaven
1. My Angel Rocks Back And Forth 
2. My Angel Rocks Back And Forth (Four Teas On English Time – Icarus Remix)
3. First Thing/Chia (The Space Between 3 And 7 – Isambard Khroustaliov Remix) 
4. I’ve Got Viking In Me 
5. All The Chimers
---
1. My Angel Rocks Back And Forth 
Instrueret af Woof Wan-Bau 
2. She Moves She 
Instrueret af Ed Holdsworth 
3. As Serious As Your Life 
Instrueret af Dougal Wilson 
4. No More Mosquitoes 
Instrueret af Gordon Sharples 
 
I andre Four Tet nyheder kan det nævnes, at en optagelse af Hebdens koncert den 30. marts på Rust i København i øjeblikket kan erhverves fra hans pladeselskab Domino Recordings.


Klik her for mere information om dette livealbum

ANNONCE