x

Of Montreal klar med udgivelsesdato og sangtitler

Of Montreal klar med udgivelsesdato og sangtitler

For et par uger siden fortalte vi om det kommende tiende album fra det eksperimenterende indiepopband Of Montreal, der i øvrigt stammer fra R.E.M.s hjemby Athens, Georgia. Dengang kunne vi oplyse, at det kommende album har fået titlen "False Priest" og ifølge bandleder Kevin Barnes vil være gennemsyret af hiphop- og r&b-indflydelser, både med hensyn til instrumentering og gæstevokaler fra sangerinderne Solange Knowles og Janelle Monáe.

Nu oplyser gruppen så på sin hjemmeside, at albummet kommer på gaden i USA tirsdag den 14. september, hvilket højst sandsynligt vil betyde, at det kan købes i Europa dagen før, altså mandag den 13. september. Tracklisten er som følger:

'I Feel Ya' Strutter'
'Our Riotous Defects (Featuring Janelle Monáe)'
'Coquet Coquette'
'Godly Intersex'
'Enemy Gene (Featuring Janelle Monáe)'
'Hydra Fancies'
'Like A Tourist'
'Sex Karma (Featuring Solange Knowles)'
'Girl Named Hello'
'Famine Affair'
'Casualty of You'
'Around The Way'
'You Do Mutilate?'

Singleforløberen "Coquet Coquette" kan gratis downloades fra Of Montreals officielle hjemmeside.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA