x

Stella Polaris klar med ny opsamling

Stella Polaris klar med ny opsamling

Den populære danske chillout-begivenhed Stella Polaris har siden 2005 udsendt kompileringsudgivelser med afslappende toner og eksklusive remix, og nu er sjette udgivelse i rækken klar med den simple titel "No. 6".

På albummet finder man blandt andet et remix af Moby-tracket "Natural Blues", som er lavet af Stella-drengene i samarbejde med Lulu Rouge, og derudover er der eksklusive remixes og alternative udgaver af tracks lavet af kunstnere som Yoav (der også optræder live til årets event), Aebeloe, King Britt og Spejderrobot.

Den årlige chill-out event Stella Polaris løber i år af stablen i dagene 31. juli i Århus og 1. august i København, og det kommende album udsendes 2. august.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA