Nyhed

Yeah Yeah Yeahs udsender koncertfilm

Bandets film "Live In London" dokumenterer en koncert fra Brixton Academy i 2009

Newyorkerbandet Yeah Yeah Yeahs udsender nu en koncertfilm, der dog lige nu kun kan købes via iTunes. Filmen viser bandet på scenen i London i 2009, hvor de spiller seksten sange, som tegner et portræt af det ti år gamle band.

Koncerten blev spillet 1. december i Brixton Academy, og optagelsen varer 80 minutter. Det er første liveoptagelse af bandet siden udgivelsen af dvd'en "Tell Me What Rockers To Swallow", der viste bandet på scenen i San Francisco i 2004.

Siden har bandet som bekendt udsendt to studieplader, hvilket betyder at der nu findes optagelser af bandet, mens de spiller sange som "Gold Lion", "Phenomena", "Zero" og "Heads Will Roll".


Koncertoptagelsen udsendes eksklusivt på iTunes, og det ser ud som om der lige nu ikke er mulighed for at købe den herhjemme. Men forhåbentlig dukker den op på dvd senere, og indtil da kan man få sig en smagsprøve her:

ANNONCE