Nyhed

Lars Top-Galia forlader Sort Sol

Den 40-årige guitarist stopper efter 19 år i det legendariske punkorkester

Den 40-årige guitarist Lars Top-Galia har besluttet sig for at forlade Sort Sol, lyder det i et nyhedsbrev fra bandets officielle hjemmeside. Detaljerne er sparsomme i nyhedsbrevet, der dog hævder at bruddet ikke skyldes et uvenskab – som det var tilfældet da Peter Peter og Knud Odde forlod det legendariske punkband i henholdsvis 1995 og 2001.

Lars Top-Galia har fungeret som guitarist i Sort Sol siden 1985. Det er endnu uvist, om Sort Sol vil forsætte karrieren, nu de kun er Steen Jørgensen og Tomas Ortved.

GAFFA vil selvfølgelig forsøge at indhente en kommentar fra Top-Galia og de resterende medlemmer, men i mellemtiden kan de morgenfriske læse et interview med guitaristen i dagens Ekstra Bladet.


ANNONCE