x

Seks nye bands til RECession Festival 2010

Seks nye bands til RECession Festival 2010

Når RECession-festivalen i Århus løber af stablen den 8. og 9. oktober i Århus bliver det med noget af et sammensurium af forskellige optrædende. Senest har arrangørerne bag festivalen offentliggjort det engelske 80'er-popikon Marc Almond (Soft Cell), som til RECession Festival laver sin 30 års jubilæumkoncert.

Marc Almond vil optræde med sange fra hele sin karriere, hvor der vil blive spillet både ældre og nyere hits. Svenske Johan T Karlssons soloprojekt Familjen dukker også op til RECession sammen med label-vennerne This Is Head.

Desuden dukker også engelske Portion Control og danske Farven Fornem og sammen med P3s KarriereKanonen-vindere Hunch Bettors.
 
Således kommer RECession Festival til at præsentere en bred vifte af genre, og arrangørerne lover at de kommende måneder byder på endnu flere interessante bands, der kommer til at skabe gode oplevelser på spillestederne Voxhall og Vestergade 58 i dagene 8.-9. oktober i Århus.
 
Tidligere offentliggjorte navne til festivalen er:
 
Frontline Assembly (Can), Thee Attacks (DK), EF (SE), Ballistics (DK), Reptile And Retard (DK)

Sidstnævntes nyligt overståede Kina-eventyr kan man i øvrigt læse en artikel om i augst-udgaven af GAFFA, der er på gaden i dag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA