x

Sade til Danmark

Sade til Danmark

Engelske Sade har kun en enkelt gang tidligere gæstet Danmark, hvilket var i 1986, hvor de spillede i Falconer Salen. Men med et nyt album i bagagen har gruppen besluttet sig for at vende tilbage, og Sade kan derfor opleves 9. maj i Forum.

Gruppen, der tager sit navn fra frontfiguren Sade Adu, debuterede i 1984 med albummet "Diamond Life", der indeholder klassikerne "Smooth Operator" og "Your Love Is King". Successen er fortsat med bandets efterfølgende fem udgivelser, men som tiden gik, gik der også længere og længere mellem udspillene. Det seneste album "Soldier Of Love" kom efter ti års udgivelsespause, og der var otte år mellem album nummer fire og fem.

Af samme grund har der været lidt langt mellem turneerne, og i følge en pressemeddelelse er det faktisk sytten år siden gruppen har optrådt i hjemlandet. Men nu skal det være, hvilket betyder at det bliver til et længeventet gensyn med Sade i Danmark.

Sade kan opleves i Forum 9. maj, og billetsalget til koncerten starter 15. oktober klokken 10:00 via Billetnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA