Nyhed

Pet Shop Boys laver soundtrack til ”Battleship Potemkin”

Poppionererne har lavet et 72 minutter langt soundtrack til Eisensteins klassiske film

Ved et stort arrangement på Trafalgar Square i London optrådte d´herrer Neil Tennant og Chris Lowe, der tilsammen udgør popkonstellationen Pet Shop Boys, for nylig med deres seneste kreation – et 72 minutter langt soundtrack til Sergei Eisensteins klassiske film ”Battleship Potemkin”. Den russiske stumfilm, havde første gang premiere i 1925, og bliver betragtet som en af filmhistoriens helt store klassikere.

Philip Dodd, leder af Londons Institute of Contemporary Arts, udtalte for nylig til Moscow Times, at én af grundene til, at han spurgte Pet Shop Boys, om de ville arbejde på dette projekt, var, at de er bøsser ligesom Eisenstein var det.

Soundtracket bliver udgivet på cd senere i år

ANNONCE