Nyhed

Neil Young samler op på bagkataloget

Den aldrende rockguru udgiver greatest hits-album i november

Neil Young udgiver d. 15. november et opsamlingsalbum med titlen ”Neil Young's Greatest Hits”, som vil indeholde alle hans mest mindeværdige numre. Albummet vil indeholde i alt 16 sange, hvoriblandt klassikere som ”Harvest Moon” og ”Cinnamon Girl” naturligvis vil befinde sig, men der vil også være sange fra hans tid med de andre store sangskrivere, sangere og musikere Crosby, Stills og Nash.

Albummet vil udkomme i både en enkelt- og dobbeltudgave, hvor der i den dobbelte vil være en udgave med dvd-stereo-miks, hvor lyden fra de originale vinyloptagelser søges gengivet. Young er en tro tilhænger af denne lydgengivelse, der ifølge ham er den eneste, der kan leve op til lyden på god gammeldags vinylplade.

Tracklisten bliver som følger:

”Down By The River”
”Cowgirl In The Sand”
”Cinnamon Girl”
”Helpless”
”After The Gold Rush”
”Only Love Can Break Your Heart”
”Southern Man”
”Ohio”
”The Needle And The Damage Done”
”Old Man”
”Heart Of Gold”
”Like A Hurricane”
”Comes A Time”
”Hey Hey, My My (Into The Black)”
”Rockin' In The Free World”
”Harvest Moon”


ANNONCE