Nyhed

Kendte danske kunstnere danner nyt band

Nina Forsberg, Sascha Dupont, Søren Jacobsen, Alex Nyborg Madsen og Ivan Pedersen slår sig sammen under navnet Sing Sing Sing

Sing Sing Sing er navnet på en ny musikalsk konstellation, som bringer fem af de helt store navne sammen fra dansk musikliv. Tilsammen kan de fem medlemmer kvittere med mere end 100 års erfaring i den danske musikbranche.

I en nylig pressemeddelelse beskrives de fem medlemmers levnedsløb således:

"De har toppet den hjemlige hitliste, haft international succes, stået i skyggen af andre stjerner, skrabet bunden, lavet tv-shows, formidlet andres musik, gået i brechen for kolleger, oplevet drømme opfyldt og gnavet sig igennem store skuffelser. Hele tiden drevet af kærligheden til musik."


De fem musikalske personligheder i Sing Sing Sing vil ifølge MT promotion kunne byde publikum på et akustisk univers af guitarer, keyboards og ting "der kan rystes, rasles og slås på".

Gruppen har endevendt medlemmernes egne bagkataloger for at finde de bedste numre i samlingen, der kan få nyt liv i denne sammenhæng. Dertil tilføjes det også, at helt nye sange heller ikke er utænkelige. 

Sing Sing Sing er: (billedet fra venstre) Ivan Pedersen, Nina Forsberg, Alex Nyborg Madsen, Sascha Dupont, Søren Jacobsen.


Den danske kvintet drager på en omfattende Danmarksturné. Her vil gruppen give i alt 21 koncerter rundt om i det ganske land i løbet af februar, marts og april. Her kan du se koncertplanen:

17. februar, Godset, Kolding

18. februar, Elværket, Holbæk


19. februar, Rampelys, Silkeborg

23. februar, Vostrup Musikhus

24. februar, Aarhus Musikhus


25. februar, Portalen, Greve

26. februar, Posten, Odense

03. marts, Bygningen, Vejle


04. marts, Viften, Rødovre

05. marts, Grønnegades Kaserne, Næstved

09. marts, Kulturstationen, Skørping


10. marts, Skråen, Aalborg

11. marts, Fermaten, Herning

12. marts, Paletten, Viborg


16. marts, Svendborg Kulturhus

23. marts, Horsens Ny Teater

24. marts, Fredericia Teater


26. marts, Toldkammeret, Helsingør

01. april, Pavillonen, Grenå

02. april, Slagelse Musikhus


03. april, Rødovre Centrum

Billetter til de fleste af koncerterne kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE