x

Stemmejernet udsender debutalbum og giver releasekoncerter

Stemmejernet udsender debutalbum og giver releasekoncerter

Den allerede etablerede digter Niels Lyngsø, der har digtsamlinger som "Morfeus" (2004) og "39 Digte Til Det Brændende Bibliotek" (2007) bag sig, er færdig med sit debutalbum som rapper. Under kunstnernavnet Stemmejernet udgiver han i denne uge albummet "sigdetvidere" på Geiger Records som en del af udgivelsesserien Lyd+Litteratur.

Albummets lyde er skabt af Lyngsøs egen stemme, mund og krop, og der er ikke nogen af teksterne, der findes i nedskrevet form. Albummet udkommer som download den 23. februar og i fysisk format den 25. februar. 

I forbindelse med udgivelsen giver Lyngsø to releasekoncerter som rapperen Stemmejernet. Disse foregår på Studenterhuset i København og Musikcaféen i Århus. Med sig har Stemmejernet Kresten Osgood (trommer) og Iben Mondrup (elektronik).

Koncerterne finder sted her:

Den 25. februar – Studenterhuset, København.

Fri entré.

Den 26. februar – Musikcaféen, Århus.

Entré 50 kr.  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA