Nyhed

Mastodon til Roskilde

Bandet får følgeskab af yderligere to metalnavne

Dagens offentliggørelser til årets Roskilde Festival indeholder tre metalnavne, hvor det største er amerikanske Mastodon, der til sommer skal give deres tredje koncert på festivalen. De får følgeskab af henholdsvis Dååth og Parkway Drive.

Mastodon skulle sidste år have spillet på festivalen Copenhell, men bandet meldte afbud på grund af sygdom. Men nu er guitarst Bill Kelliher og resten af bandet på højkant igen, og inden længe er de aktuelle med liveudgivelsen "Mastodon: Live at Aragon", der udkommer den 14. marts. Der er også planlagt nye indspilninger, men det er nok tvivlsomt om de når at se dagens lys, inden den kommende danske koncert.

De øvrige to navne til programmet er amerikanske Dååth, der ifølge festivalen ligger i grænselandet mellem dødsmetal og thrash, samt australske Parkway Drive, hvis to første plader blev produceret af Adam Dutkiewicz fra Killswitch Engage. Siden har bandet sidste år udsendt albummet "Deep Blue", der skaffede dem en australsk Grammy for Best Hard Rock/Heavy Metal Album.


Alle tre navne kan opleve på årets Roskilde Festival, der afvikles i dagene 30. juni til 3. juli. Billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE