43 år – og færdig med det grimme
Snart 43-årige Prince der – som vi kunne berette forleden – er blevet Jehovas Vidne på sine ældre dage, vil blive fejret efter alle kunstens regler på sin kommende fødselsdag, den 7. juni. Et gigantisk ugelangt show, kaldet The Prince: A Celebration, vil løbe af stabelen på Princens hjemlige Paisley Park Soundstation.
Adskillige store verdensnavne vil fejre den diminutive prinselighed, blandt andre Eryka Bady, Common og rapperen Alicia Keys – men Prince og hans New Power Generation optræder selvsagt også – og debuterer endda med et nyt album ved eventen - med titlen The Rainbow Children.
Hele den ugelange begivenhed filmes til en grundig dokumentar-udsendelse om stjernen, så vi herhjemme senere kan nyde herlighederne, omfavnet af sofaens rare polstring. Alle detaljer om det kommende show – og Prince i øvrigt – kan ses på www.npgonlineltd.com/home2000.html - som er Prince’s New Power Generation Site