x

Frank Ziyanak udsender singleforløber

Frank Ziyanak udsender singleforløber

Den har ladet vente på sig et godt stykke tid, men nu skulle solodebuten fra Frank Ziyanak så småt være på trapperne.

20. april udsender den nuværende frontfigur i The Wong Boys – og tidligere ditto i Death To Frank Ziyanak – i hvert fald singleforløberen "Fuck The Wold With Me" og tager i samme ombæring på turné som opvarmning for De Eneste To.

I kølvandet på udgivelsen af singlen har Frank Ziyanak sluppet denne lettere kryptiske udtalelse:

"Jeg vågnede for et stykke tid siden. Jeg er lidt i tvivl om, hvor lang tid jeg sov – men sådan cirka et sted imellem et og syv døgn. Jeg ved heller ikke, hvad der skete, mens jeg sov. Det var en meget lang og drømmeløs søvn. Men da jeg vågnede, var jeg sikker på, at festen var forbi".

Festen lader imidlertid ikke til at være forbi for den karismatiske silkeborgenser, som vil kunne opleves på følgende datoer med De Eneste To:

20.04.2011: Skråen, Aalborg
21.04.2011: Det Musiske Hus, Frederikshavn
22.04.2011: Horsens Ny Teater, Horsens
23.04.2011: Magasinet, Odense
24.04.2011: Vega, København
28.04.2011: Sønderborghus, Sønderborg
29.04.2011: Værket, Randers
30.04.2011: Skanderborg Kulturhus, Skanderborg

Den eksakte udgivelsesdato for Franz Ziyanaks debutalbum er stadig uvis. Sikkert er det til gengæld, at pladen er blevet navndøbt "Fast Love Songs".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA