Nyhed

Velour-sanger debuterer med nyt band

Glenn Müller har samlet popkræfterne i gruppen New Investors, som netop har udsendt deres første single

Han har tidligere huseret som frontmand i hedengangne Velour, der nåede at udgive to plader inden for indiepoppens græsgange. Siden gik gruppen hvert til sit, men nu er forsanger Glenn Müller klar med et nyt band.

Under navnet New Investors har han fundet sammen med tre andre selvudnævnte "investorer", og samarbejdet er netop resulteret i kvartettens første single, "This Is The Season".

"New Investors musik er en original og særpræget blanding af forskellige pop- og rock-elementer fra forskellige årtier. Som et modstykke til tidens mange stilistisk strømlinede og homogene artister er New Investors en anderledes spraglet affære. Musikken er en delikat cocktail af psykedelisk 60'er-pop og nutidig indie, sine steder tilsat funky Manchester-rytmer. Sangene peger i mange vidt forskellige retninger og blander elementer lige fra Beatles til Gorillaz," præsenterer bandet sig selv i en pressemeddelelse.

I samme ombæring har Müller og kompagni indspillet en musikvideo til "This Is The Season", som kan ses her:

 

 

ANNONCE