Nyhed

Damon Albarn lufter nyt opera-udspil

Blur-frontmanden og Gorillaz-bagmanden skriver og deltager i opera

Operaen "Doctor Dee" er baseret på historien om astrologen og spionen John Dee fra det 16. århundrede. Det er en opera som både er skrevet og vil blive fremført af Damon Albarn. På The Andrew Marr Show luftede den engelske sanger den nye sang "Apple Carts", som er et af elementerne i den kommende opera. Denne optræden kan ses og høres her

Det er anden gang, at Albarn prodcerer en opera. Første udfald var den kinesiske opera "Monkey: Journey to the west", som blev udarbejdet i samarbejde med instruktøren Chen Shi-Zheng og Albarns band Gorillaz.

Damon Albarn vil stå klar med operaen "Doctor Dee" på Manchester Palace Theatre fra den 1. juli, som et led i Manchester International Festival, som bliver afviklet i dagene fra 30. juni - 17. juli.


Billetter og mere information kan findes her.

ANNONCE