Nyhed

Bork Havn Musikfestival ændrer i programmet

Nogle af den danske dj Katos venner er blevet udskiftet

Bork Havn Musikfestival søsættes i dagene fra den 3.-6. august.

Dj Kato, der netop har afsluttet sin del af Grøn Koncert-karavanen, hvor han har optrådt som Kato + venner, har netop meddelt, at to af hans venner desværre har meldt afbud til festivalen, der netop har lagt fra havn. De to venner, der ikke er med om bord i Bork Havn, er Jon Nørgaard og Ida Corr.

Men i stedet for vil Kato være i selskab med Infernal, som også var at finde blandt hans venner til Grøn Koncert. MC Clemens og Camille Jones kommer stadig som planlagt, og der arbejdes i øjeblikket på endnu et navn.


I dag tirsdag den 3. august åbner campen kl 17. Og der er efter sigende allerede lang kø ved indgangen til pladsen. Som noget nyt har festivalen oprettet en Facebook Check-In på flere centrale steder, så man som gæst har nemmere ved at fortælle sine venner, hvor man befinder sig.

Cultbaren har meldt sin ankomst på Campen i år. Her kan alle Cult-produkter købes og nydes til musikken, som baren ligeledes leverer. Baren er åben hver dag til klokken 21.

Det er stadig muligt at købe billetter til festivalen, hvis onsdagsprogram lyder som følger:


Det Store Koncerttelt
17.30 Outlandish
19.45 Burhan G
22.00 Medina
24.00 Kato and friends

Havnebaren
16.00 De Glade Sømænd
18.30 The Powls
21.00 Madam Blå & Poprockerne

Det Irske Telt
17.00 Trio Himmelblå
20.00 Hawkeye and Hoe
23.00 Tom Donovan


Billetter kan købes via festivalens hjemmeside, hvor du også kan se det øvrige program.

Ved indgangen
Onsdag – 350 kr.
Torsdag – 350 kr.
Fredag – 375 kr.
Lørdag – 375 kr.
Partout (4 dage) 1075 kr.
Partout inkl. camp – 1225 kr.

ANNONCE