x

Biohazard har gæster med på kommende album

Biohazard har gæster med på kommende album

Det 13 år gamle (ekstremt aggressive) rap/metal-outfit Biohazard, fra Brooklyn, New York, har adskillige hardcore-kändisser med på deres kommende sjette album, Uncivilization, som udgives den 11. september. Mere præcist drejer det sig om følgende musikere: Cypress Hill’s Sen Dog, flere af Sepulturas medlemmer, Jimi Jasta fra Hatebreed, Roger Miret fra Agnostic Front, DJ Rizz, Peter Steele fra Type O Negative og hele Slipknot. Med SÅ mange larmehoveder samlet på ét album, skulle det da nok borge for en gevaldig støj-øretæve til underboen, når den udkommer?

Uncivilization er Biohazards første udgivelse siden de signede op med deres nye selskab, Sanctuary Records – et selskab hvis øvrige katalog også tæller så prominente navne som blandt andre Megadeth, Rollins Band, Corrosion Of Conformity, Halford og Dust To Dust. Biohazard følger op på udgivelsen med en europæisk turné allerede i september måned – turneen har fået navnet the Tattoo The Planet Tour.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA