x

Retox Panic drager på turné

Retox Panic drager på turné

Efter folketingsvalget i går startede Retox Panic deres turné med en koncert på Christianias legendariske spillested, Loppen.

Ud over at være forsanger i Magtens Korridorer er Johan Olsen ph.d. og forsker i røntgenkrystallografi på Københavns Universitet, aktiv samfundsdebattør og har duoen Pligten Kalder med Torben Steno. Sammen med musikeren Simon Beck (Viva Vertigo) og sangerinden Lykke N. Andersen skabte de tre konstellationen Retox Panic.

For at varme op til turnéen har Retox Panic netop sluppet en ny video til den nye single "Ozone" fra bandets debut-album "This City Burns", der udkom i foråret til fine anmeldelser, hvor GAFFAs anmelder, Erik Barkman, uddelte albummet fire stjerner med ordene:

"[...] så er der jo melodierne, der forfører øret med største selvfølgelighed, og Retox Panic-sange som "Ozone", "Barfly Highs" og altså "Sounds Of Steel" skal nok finde plads på P3s playliste."

Se den nye video fra Retox Panic her.

Turné:
15. sep  Loppen, Christiania
29. sep  Vershuset, Næstved
30. sep  Toldkammeret, Helsingør
01. okt  Elværket, Holbæk
07. okt  Skråen, Ålborg

Line-up:
Johan Olsen, sang
Simon Beck, guitar og sang
Lykke N Andersen, sang
Maja Romm, guitar 
Kasper Larsen, bas
Jon Grinde, trommer


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA