Nyhed

James Blunt udsolgt i Aalborg

Den nordjyske by melder udsolgt til den kommende koncert i oktober med James Blunt

Når den britiske sanger og sangskriver James Blunt skruer op for musikken i Aalborg Kongres & Kultur Center mandag den 3. oktober, bliver det i en totalt udsolgt Aalborghallen med knap 2.500 publikummer.

James Blunt debuterede i 2005 med albummet "Back To Bedlam", der gav ham et verdensomspændende kæmpehit med sangen "You're Beautiful", efterfulgt af "Goodbye My Lover". Albummet toppede hitlisten i 18 lande og vandt to MTV-priser og to Brit Award-priser.

Siden har den stået på to album, to verdensturnéer, 18 millioner solgte album og en hverdag, som de færreste oplever. Sidste år udgav sangeren sit tredje studiealbum "Some Kind Of Trouble", der i løbet af første uge på gaden solgte over 1 million eksemplarer, er produceret af Steve Robson (Take That, Leona Lewis, James Morrison) og blandt andet rummer singlehittet "Stay The Night".


De heldige publikummer, som har nået at sikre sig billet til koncerten i Aalborg, kan se frem til en koncert med mange hits som "You're Beautiful", "Goodbye My Lover", "Wise Men", "So Far Gone" og "I'll Be You'r Man".

Der er stadig ledige billetter til koncerten på Stadium Arena Fyn i Odense den 4. oktober.

ANNONCE