x

Anderskov møder Radiohead på Statens Museum For Kunst

Anderskov møder Radiohead på Statens Museum For Kunst

Copenhagen Jazz Festival og Statens Museum for Kunst har bedt fire danske jazzpianister om at fortolke et band eller en artist, som på den ene eller den anden måde har inspireret dem. Efter Carsten Dahls forsøg med Björk og hendes musik byder 1. oktober på et møde mellem den danske pianist Jacob Anderskov og Radioheads univers.

Jacob Anderskov har med mere et dusin udgivelser siden 2001 etableret sig som en af de vigtigste stemmer på den ekspressive del af den moderne danske jazzscene. Først og fremmest via bandet Anderskov Accident, men også i solo-, duo-, og triosammenhænge og senest med sin internationale kvartet Agnostic Revelations.

"Sammen med Björk er Radiohead nok det ikke-jazz band fra min egen tid, som har betydet mest for min måde at høre, spille og ikke mindst komponere musik på. Jeg oplever Thom Yorke og bandets kompositoriske approach som en slags rockens Wayne Shorter eller Johannes Brahms, især i den måde den melodiske og harmoniske sensibilitet smelter sammen på", fortæller Jacob Anderskov.

Koncerten med Jacob Anderskov finder sted lørdag den 1. oktober klokken 11.30 på Statens Museum For Kunst og er gratis.

De resterende koncerter er som følger:

05.11.  August Rosenbaums fortolkning af Grizzly Bear
03.12.  Nikolaj Hess' fortolkning af Bob Dylan


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA