x

DJ Muggs og DJ Qbert gæster Pumpehuset

DJ Muggs og DJ Qbert gæster Pumpehuset

De to amerikanske discjockeys er i øjeblikket på turné i forbindelse med promoveringen af DJ Muggs' kommende dubstep-plade, "Bass For Your Face", og dette fører dem til Danmark søndag den 6. november.

Muggs og Qbert

DJ Muggs har tidligere arbejdet sammen med Cypres Hill, Soul Assassins og Funk Doobiest i sin efterhånden 20 år lange karriere. Amerikaneren er nu aktuel med et dubstep-inspireret album, som tager hans musikalske karriere nye veje.

DJ Qbert har blandt andet fire DMC-verdensmesterskaber bag sig og er mildest talt en af de helt store legender inden for turntableism, som er en kunstart, hvor man manipulerer lyde og skaber musik ved hjælp af pladespillere og en dj-mixer.

Support

Inden de to dj's går på scenen, vil danske DJ Graded, JB og Pelle varme op for de to herrer.

Spørgetime

Inden koncerten vil publikum få mulighed for at spørge ind til DJ Muggs og Qbert, om for eksempel hvordan de er blevet interesseret i dupstep-genren, og hvorfor hiphop ikke længere er aktuelt. Dette foregår ved aftenens start til Artist Talk.

Arrangementet løber af stablen søndag den 6. november kl. 19.00 i Pumpehuset, og billetter købes via Billetto.dk

Program:

19.00 Dørene åbner 
19:30 Artist Talk  
20:30 Koncert


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA