Nyhed

Lyt.NU i Lyngby er klar med programmet

I Got You On Tape, The Eclectic Moniker, LSD On CIA, Lydmor, In Memoirs og mange flere spiller til Lyt.NU den 12. november.

Den 12. november kan Lyngby-Taarbæk Kommune og Templet præsentere Lyt.NU Musikfestival for tredje år i træk, i Lyngby Kulturhus. Her er 10 af landets ifølge arrangørerne bedste upcoming bands på programmet med det til fælles, at de i 2011 enten har vundet en musikkonkurrence eller på anden måde har modtaget udmærkelser. De første to års Lyt.NU Musikfestival har budt på optrædender fra navne som Vinnie Who, Emma Acs, The Olympics, Sebastian Lind og mange flere, og dette år byder også på et alsidigt program med vinderne af blandt andet Bandbase Legatet, Emergenza Festival og Karrierekanonen.

Derudover har Lyt.NU allieret sig med I Got You On Tape (billedet), der har fået tjansen som hovednavn.
 
I Got You On Tape er i øjeblikket albumaktuelle med deres fjerde album "Church Of The Real", som er første udspil fra bandet efter tildelingen af P3 Guld 2010. Albummet har fået flotte anmeldelser, blandt andet fem stjerner af GAFFAs Michael José Gonzalez under overskriften: "De har også flotte, store og medrivende sange på bånd."

Et af årets andre navne er The Eclectic Moniker, der vandt talentkonkurrencen KarriereKanonen med deres eksotiske afro-rock-fusion og hen over sommeren har spillet på blandt andet Roskilde Festival. Derudover kan man stifte bekendtskab med eksempelvis LSD On CIA, der tidligere i år modtog prisen som nordiske vindere af en anden talentkonkurrence, Emergenza, hvorefter de fik en flot 2. plads ved den internationale finale i Tyskland.
 
Det samlede program ser ud som følger:
I GOT YOU ON TAPE
THE ECLECTIC MONIKER (KarriereKanonen)
IN MEMOIRS (Bandbase Legatet)
LSD ON CIA (Emergenza)
LYDMOR
STEREORIGHTS
THE BRAZIERLIGHTS IN THE WINDOW (Lyt.NU Akademi)
COSMIC DOG (Lyt.NU Akademi)
ORCHARD (Lyt.NU Akademi)
+ endnu et band, offentliggøres snarest
 
STED:
LYNGBY KULTURHUS
Klampenborgvej 215B
2800 Kgs. Lyngby


FORSALG:
Billetlugen
 
TIDSPLAN
Dørene åbner: 17.00
Koncert: 17.30

Læs mere på Lytnu.com og på Facebook
 
 

ANNONCE