Nyhed

Se islandske musikfilm til CPH:DOX

Under CPH:DOX kan man opleve tre islandske musikfilm med blandt andre Sigur Rós

CPH:DOX og musikfestivalen Wundergrund viser tre islandske musikfilm som en del af årets Sound & Vision-program.

Sigur Rós

Den visuelle film "Inni", der er instrueret af Vincent Morisset, er inspireret fra stumfilmens sort-hvide udtryk i en fusion af kraftfulde energi-udladninger.


Sigur Rós (billedet) har i denne film hevet det bedste frem fra deres store bagkatalog, og man kommer tættere på bandet end nogensinde før i Vincent Morissets film.

Se "Inni" den 10. november kl. 21:30 i Grand og den 14. november kl. 21:30 i Imperial. Køb billet til koncertfilmen her.

Samme aften klokken 21:30 bliver filmen i øvrigt vist i Biocity i Aalborg, Odense og Aarhus.

Wunderdox


CPH:DOX og musikfestivalen Wundergrund viser to film samt afvikler tre koncerter i løbet af Wunderdox den 5. november.

Wunderdox begynder med det danske kollektiv DYGONG. Herefter vises filmen "Grandma Lo-fi", der handler om den danskfødte Sigrídur Níelsdóttir, der pladedebuterede som 70-årig og har udgivet 59 album på kun syv år.

Dernæst følger filmen "Everything, Everywhere, All The Time" om pladeselskabet Bedroom Community, der har tiltrukket kreative personer fra flere verdenshjørner.


Det hele toppes senere på aftenen med livekoncerter af Bedroom Community og The Sigrídur Níelsdóttir Experience.

Wunderdox program
19.00 DYGONG (live)
19.30 Grandma Lo-Fi (film)
20.30 Everything, Everywhere, All the Time by (film)
22.00 Bedroom Community (live)
23.00 The Sigrídur Níelsdóttir Experience (live)

Køb billet til Wunderdox her.

ANNONCE