Nyhed

Ups! Aflyst George Michael-koncert anmeldt

Da George Michael i mandags aflyste en koncert i Wien, var den allerede anmeldt af en østrigsk avis

Øv, øv, øv... i mandags oplevede en østrigsk anmelder, som den eneste, sit livs George Michael-koncert i Wien. Havde hun blot været uenig med resten af publikum, havde der ikke været nogen ko på isen. Anmelderen Franziska Trost var imidlertid den eneste, der overhovedet så koncerten.

Selvom George Michael havde aflyst koncerten grundet sygdom, bragte den østrigske avis Krone nemlig en detaljeret anmeldelse af koncerten dag derpå, skriver diepresse.com.

Ud fra devisen "går den så går den", havde journalisten og avisen smidt en forudindtaget anmeldelse i trykken, inden de fik nys om, at George Michael havde fået lungebetændelse og måtte aflyse koncerten med kort varsel.


Anmeldelsens overskrift og manchet lød: "George Michaels Musikperlen; Superstar George Michael begeisterte Montagabend beim "Krone"-Konzert in Wien mit ganz besonderen Liedern," der kan oversættes med:

"George Michaels musikperler; Superstjernen George Michael begejstrede mandag aften ved "Krone"-koncert i Wien med ganske særlige sange."

Se hele den optrykte side med anmeldelsen – og en række efterfølgende kritiske læserkommentarer – her.


Koncerten var en del af George Michaels "Symphonica"-turné, der besøgte Jyske Bank Boxen i Herning 29. august. Her uddelte GAFFAs absolut tilstedeværende anmelder Michael José Gonzalez hele seks stjerner til koncerten under overskriften: "Respektindgydende kraftpræstation fra en performer i absolut storform". Læs hans anmeldelse her.

ANNONCE