x

Starfighters-finalister fundet

Starfighters-finalister fundet

Onsdag den 10. august afholdes finalen i Starfighters 2005 i Den Blå Planet på Danmarks Smukkeste Festival. Konkurrencen er lavet i samarbejde mellem festivalen og P3s Madvig plus Østergaard, musikmagasinet GAFFA og DR-tv's Boogie – med Den Blå Avis, Løkken Koncert og Pepsi som konkurrencesponsorer. I alt 9 bands kæmper i finalen om førstepræmien, der bl.a. består af en pladekontrakt og 300.000 kr. til at indspille og udgive debutalbummet for.

De første 6 finaledeltagere er nu fundet og er:

Saline Gift
Larsen Orchestra
Källing
Klark
Death To Frank Ziyanak
Caufield

De sidste 3 finalister findes vanen tro ved hjælp af såkaldte Wild Cards – og her er det i høj grad publikums stemmer, der tæller. Der er to Wild Cards-runder – i hhv. uge 22 og 23. Der findes en finalist i hver uge - og finalister findes ved, at et nummer bliver spillet i Madvig plus Østergaard på P3 mellem 11 og 14. Herefter bliver lytterne opfordret til at stemme på bandet, hvis de synes, at de fortjener at gå videre til finalen. Der er kun mulighed for at stemme til og med midnat, således får alle bands lige lang tid i afstemningen. Fredag ringes vinderen op, og vinderen bliver afgjort af hvem der har fået flest stemmer.

1. Wild Card-runde:
Turbulenze: "Superman" (30. maj)
Amazonair: "Because The Night" (31. maj)
Cecilie Noreng Band: "Could Have Been" (1. juni)
Dinojax: "Rebound" (2. juni)

2. Wild Card runde:
The Girl Who Loved Horses: "Hey Hey Hey" (6. juni)
Sidste Ambulance: "Når Jeg Dør" (7. juni)
Pleaser: "King Of The Mountain" (8. juni)
Automatons: "Fast Girls" (9. juni)

Endelig råder Madvig og Østergaard selv over det tredje og sidste Wild Card – og hvem de sender til finalen, afsløres i programmet mandag 13. juni.

Madvig plus Østergaards officielle hjemmeside

Danmarks Smukkeste Festival


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA